Husk labels / cite og en standard måde at skrive det på.... de redder tid

I dette semester blev der ikke snakket om at sætte labels og bibtex på.

Dette forvoldte forvirringer over ting refererede til hvad.

Derfor husk nu at snak omkring hvordan labels skal blive sat og hvordan bibtex keys skal blive skrevet.

På den måde så har man en chance for at finde ud af hvad der er hvad.

Uanset om man skriver

\label{section:Syntaks}

eller

\label{sektion:Syntax}

eller

\label{sektion:Syntaks}

eller

\label{sec:syntaks}

eller bare \label{syntaks}

På samme måde skal man også gøre i dette for bibtex. Alle har personlige præferencer, men husk nu på at være enige om det FRA STARTEN AF PROJEKTET!!!

"Den gyldne middelvej" i en studenter rapport

Dem som følger Buddismen, bestræber efter at være i "den gyldne middelvej".
På samme måde forventes det også det er i en studenter rapport.
Når man skriver omkring et emne, så skal det ikke være for kort og præcist, eller være for lang og kompliceret.
Emnet skal beskrives således at det er fyldest gørende. Det vil sige at læseren skal kunne danne sig en forståelse af hvad emnet handler om, uden at læse en roman.

Stol på at du kan finde noget som er forkert i rapporten

Uanset hvad, så vil der altid være nogle fejl i rapporten, som kun DU kan opdage...
Gør dig selv den tjeneste, og snak med gruppen, om at ALLE læser i rapporten igennem og kommer med rettelser, som I sammenligner på et eller andet tidspunkt.

Jeg har f.eks. lagt mærke til at der opstod nogle fejl, (selvfølgelig EFTER vi havde afleveret udkastet til vejlederen), i rapporten. Det var nogle linjer numre i koden ikke passede overens med det kode eksempel, som blev henvist til.

Altså der stod f.eks

"På linje 13 startes et nyt scope for while-loop’en som..."

Dette var faktisk løgn og at det opstod først 7 linjer før.

Hvorfor jeg startede på Datalogi på AAU

Dette er en respons til Hans Hüttel's blog indlæg om hvorfor han tror at studerende tager Datalogi uddannelsen. http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2013/05/23/det-er-ogsa-dit-program/

Jeg fik selv interessen for "computer" spil siden Pokémon udkom i 1995 ca.
Dog det, som fik mig til at gå hen i mod Datalogi (og Software) var at jeg gerne ville have noget udfordring. Jeg synes folkeskolen og HTX var nem, selvom jeg ikke fik top karakter. Det der dog var spændende for mig fra Kom/It faget på HTX. Der lærte vi en hel masse om de ting man lærer I DEB (Design af Interaktive Systemer og Brugergrænseflader). Det var nok det der fik mig til at blive interesseret i det.

Jeg startede med at "programmere" HTML, hvilket var noget af det sværeste jeg nogensinde havde udsat mig for. Jeg kunne godt strukturen og læse HTML kode, men jeg havde det svært ved at skrive det.
Om dette var designernes skyld eller min egen ved jeg ikke, men jeg brugte alt for meget tid på at lære noget ligegyldigt. Jeg skulle hellere have brugt tid på at lære hvordan systemer og programmer virker. Det var dét, som interesserede mig. At lære om computerens opbygning.

Faktisk går jeg ikke efter at få et job, fordi jeg er ikke den bedste til fysisk faglig arbejde. Dog kan jeg godt lide at have "tingene mellem hænderne", underligt nok. Dette er nok pga. den obligatoriske eksamen, hvor man føler sig forpligtet til at lære noget.

Jeg tror at folk lærer bedst hvis der ingen "rammer" er. Selvfølgelig er dette noget sludder for nogle, men alle de ting jeg har lært end til videre er faktisk mest fordi jeg har brugt tid der hjemme hvor jeg har tænkt, "det her lyder faktisk ret spændende". Men dette er en anden historie.

Standardiseringer er noget dumt pladder, sludder og vrøvl

Lige inden jeg skriver så se venligst den her video, som er lavet af en tidligere universitets studerende ingen for datalogi, som hedder Jimmy Ruska: http://www.jimmyr.com/
http://www.youtube.com/watch?v=_Mes5Bqu1tA


Der er så mange standardiserede udtryk og mange af dem giver ingen mening at kalde dem det.
Fx. i programmeringsdeterminismen, (<- allerede der lyder det dumt), så er der noget der hedder, "formelle parametre" og "aktuelle parametre".

Kan I regne ud hvad de betyder på forhånd uden at søge på google eller spørge andre?
Det lyder åbenbart noget svært, men det er det slet ikke.
Professorer og lektorer, som definere de forskellige abstrakte standardiserede ord, misbruger dem til at forvirre de studerende, når man kunne forklare de forskellige definitioner og teorier meget bedre med andre udtryk.

Fx. så kunne "formelle parametre" og "aktuelle parametre" bare hedde:
Deklarations parametre og Kalds parametre.

Der bliver deklareret en funktion og dertil er der parametre.
Der bliver kaldt på en funktion og dertil er der parametre.

Så, forstod i noget som helst hvad jeg skrev? Så forstår I også hvordan jeg har det når professorer bruger forskellige ordforråd, som slet ikke giver mening.

Mit ansigt når min kode ikke virker.

Hvad? Når man har ca. 2 uger tilbage og ens hjerne er ved at dø, sker dette altså.

Hvorfor LaTeX er både svært og let på samme tid

I alle disse år hvor LaTeX har været domineret af erfarne projekt brugere, så vil jeg mene at denne kommentar siger meget godt omkring hvad min holdning er omkring sproget.