Viser opslag med etiketten Livet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Livet. Vis alle opslag

fredag den 4. oktober 2013

Problemet med mig i forhold til de taksonomiske niveauer

Hvis man kender til de taksonomiske niveauer, så kan man ved hjælp af den, analysere og reflektere sig selv og se hvor man ligger henne.



Jeg har prøvet at reflektere den måde jeg arbejder og snakker på og har opdaget at jeg hele tiden snakker forkert, og volapyk. Jeg bruger ikke de rigtig termer, og jeg bliver misforstået og jeg misforstår ting.


Hvis jeg kigger "ind i mig selv" og reflektere, så kan jeg godt optage viden, f.eks. ved at huske hvilke emner der indgår i faget. Jeg kan også til dels danne mig en forståelse af hvad der sker, men har svært at se HVORFOR det sker.
Jeg kan til dels godt anvende den kendte viden, til opgaver, men har brug for hjælp til tider.
Det er ved analyse og syntese det begynder at være svært for mig.
Jeg kan for eksempel ikke analysere nye og mere komplekse problemer ved hjælp af de værktøjer og viden, som jeg har fået til egnet.

Det er så her jeg skal forbedre mig. Det er især termerne jeg skal forstå og anvende korrekt, inden jeg kan analysere og syntesere, omkring emnet.

Der til findes der forskellige læringsteorier, som jeg har beskrevet lidt i http://studenterfilosofi.blogspot.dk/2013/06/lringsteknikker-og-metalring.html

Hertil må jeg så finde ud af hvordan jeg kan forbedre mig.

Hvordan jeg gør dette, ja... det er så et godt spørgsmål. Essentielt, så er det den sproglige intelligens og logiske/matematiske intelligens jeg skal have forbedret mig i.

Så konklusionen er at jeg skal finde en læringsstil, som gør at jeg kan blive bedre til at forstå, og blive bedre til at anvende termerne, og snakke rigtigt. Hvordan jeg gør dette ved jeg dog ikke :/.
Det eneste tanke jeg kan komme på er at blive ved med at snakke omkring de emner med andre, altså fokusere på de sociologiske elementer. 

mandag den 24. juni 2013

Læringsteknikker og metalæring

Nedenstående indlæg er ikke helt færdig, der kan forekomme grammatiske og/eller formulerings fejl.

Ok, jeg vil lave den her kort som muligt fordi dette er et problem, som kræver at man kan kende teknikkerne for indlæring og kognitive evner.

Formålet med dette er at hjælpe jer (og mig selv) til at udnytte de stærke sider af jeres læringsvaner og metakognition. På den måde ved I hvad I skal gøre for at studere bedre og forstå noget rigtigt, på den mest optimale måde.

Jeg sidder i en ekstrem uheldig situation. Siden folkeskolen har jeg haft 2 problemer når det kommer til eksamen.

1. Jeg kan ikke lave en ordenlig syntese.
2. Mine sproglige intelligenter er også dårlige.

Jeg er kommet i en situation, hvor jeg får 02 for at ikke at kunne bruge de rigtige termer og jeg snakker ekstrem meget "volapyk", når man "bare" kan bruge termerne rigtigt.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal løse dem.
Jeg har tænkt, at man måske bliver nødsaget til at snakke med andre omkring emnet. Jeg er nød til at bruge de forskellige terminologier inden for faget, for at kunne benytte dem rigtigt til eksamen.

Ellers ved jeg det ikke.

Håber det gav mening.

De nedenstående teknikker, som man burde have lært på de gymnasialle uddannelser.

Det ene er teorien om de kognitive evner.
Det andet er teorien om indlæring (læringsstile).

Til det vil jeg starte med at analysere mine kognitive evner. Derved vil jeg kunne få mig et overblik over hvilke mangler jeg har.

Sektion 1: Gardners intelligenser

Lad os tage udgangspunkt i gardners intelligenser.

De vigtigste punkter inden for eksamen er følgende intelligenser.
Sproglig/verbal intelligens
Kropslig/kinæstetisk intelligens
Logisk/matematisk intelligens

Disse 3 intelligenser vil medføre at man kan formulere sig rigtigt og komme med løsninger til problemer og delproblemer. Den kropslige intelligens bruges kun til at vise entasuiasme, og vise interesse.

Sektion 2: Blooms taksonomi:


http://so.systime.dk/index.php?id=121
http://www.emu.dk/gym/elever/opgaver/taksonomiskeniveauer.html

Når man bliver vurderet til eksamen, bliver man tjekket igennem ved hjælp af blooms taksonomi. Den bruges til at vise hvor højt et trin din "traksonomiske viden" er. Jo højere trin jo bedre.

Hvis vi kigger på blooms taksonomi, så består den af nogle trin.
Det er vigtigt at kunne alle ting. Men man starter fra bunden og arbejder sig opad. Som regel siges det at på folkeskole nieavu skal man kunne de 2 første trin.
På de gymnasialle uddannelser skal man kunne de 4 næste trin. Og på universitetet skal man kunne alle 6 trin.

Det er vigtigt at forstå hvad de forskellige trin de indebærer. For jo højere et trin du kan jo højere karakter får du.

Til dette kan man også komme ind på Biggs kompetencetaksonomi:
http://so.systime.dk/?id=c216

Sektion 3: Indlæringsstile og hjælp til de taksonomiske trin.
http://intelligenser.emu.dk/temami/laeringsstile/index.html
http://www.emu.dk/gym/tvaers/studiekp/elever/studiemetode/Laeringsvanermetakognition.html

Nu er det vigtigt at "slå ørene ud", som man siger.
Det er vigtigt at forstå at DU er nød til at se hvilke ting der gør at du lærer bedst. Der findes der forskellige indlæringsstile, som definiere det for dig.

Den første er kolbs læringscirkel:

Det er vigtigt at arbejde med ALLE områder i et projekt. Selvfølgelig er man bedre til nogle ting end andre. Derfor er det en god ting at sætte sig i grupper.
Den skal bruges til at se på hvordan du lærer ny viden.

Den anden er Dunn's læringsstil:
http://intelligenser.emu.dk/temami/laeringsstile/vigtigefaktorer.html

Det går ud på at finde den rigtige kombination af faktorer, hvor man har det mest behagligt at lære på.
På den måde kan man bruge det til at læse på nyt materiale og terminologier.

Den tredje er... uhm... der er ikke flere?

Sektion 4: "Det magiske trick".
Alt dette virker meget avanceret. Måske endda forvirrende for jer!
Frygt ikke. Faktisk vil jeres underbevidsthed hjælpe jer med dette!
Fortæl mig, hvilke ting på Dunn's læringsstil kan I lide?
Ok, prøv så at brug tiden på at fokusere på dette læringsstil og find noget du vil lære om. (F.eks ved at forstå et fag).
Derefter gå igennem bloomstaksonomi for at se hvilket trin du ligger på.

Dette vil måske blive udviddet afhængigt af at jeg glemmer noget.
Jeg vil også lave en video omkring dette, men i mellemtiden kan I se den her informative video serie omkring hvordan folk de lærer:

http://www.youtube.com/watch?v=iMZA80XpP6Y

fredag den 7. juni 2013

Hvordan man får venner... rigtige venner

En person postede at han ville ønske at han havde venner... dette var svaret:
Og vær venlig at se den her video:


HOW TO THROW A BACHELOR PARTY. from gnarly bay productions, Inc. on Vimeo.

fredag den 24. maj 2013

"Den gyldne middelvej" i en studenter rapport

Dem som følger Buddismen, bestræber efter at være i "den gyldne middelvej".
På samme måde forventes det også det er i en studenter rapport.
Når man skriver omkring et emne, så skal det ikke være for kort og præcist, eller være for lang og kompliceret.
Emnet skal beskrives således at det er fyldest gørende. Det vil sige at læseren skal kunne danne sig en forståelse af hvad emnet handler om, uden at læse en roman.

torsdag den 23. maj 2013

Hvorfor jeg startede på Datalogi på AAU

Dette er en respons til Hans Hüttel's blog indlæg om hvorfor han tror at studerende tager Datalogi uddannelsen. http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2013/05/23/det-er-ogsa-dit-program/

Jeg fik selv interessen for "computer" spil siden Pokémon udkom i 1995 ca.
Dog det, som fik mig til at gå hen i mod Datalogi (og Software) var at jeg gerne ville have noget udfordring. Jeg synes folkeskolen og HTX var nem, selvom jeg ikke fik top karakter. Det der dog var spændende for mig fra Kom/It faget på HTX. Der lærte vi en hel masse om de ting man lærer I DEB (Design af Interaktive Systemer og Brugergrænseflader). Det var nok det der fik mig til at blive interesseret i det.

Jeg startede med at "programmere" HTML, hvilket var noget af det sværeste jeg nogensinde havde udsat mig for. Jeg kunne godt strukturen og læse HTML kode, men jeg havde det svært ved at skrive det.
Om dette var designernes skyld eller min egen ved jeg ikke, men jeg brugte alt for meget tid på at lære noget ligegyldigt. Jeg skulle hellere have brugt tid på at lære hvordan systemer og programmer virker. Det var dét, som interesserede mig. At lære om computerens opbygning.

Faktisk går jeg ikke efter at få et job, fordi jeg er ikke den bedste til fysisk faglig arbejde. Dog kan jeg godt lide at have "tingene mellem hænderne", underligt nok. Dette er nok pga. den obligatoriske eksamen, hvor man føler sig forpligtet til at lære noget.

Jeg tror at folk lærer bedst hvis der ingen "rammer" er. Selvfølgelig er dette noget sludder for nogle, men alle de ting jeg har lært end til videre er faktisk mest fordi jeg har brugt tid der hjemme hvor jeg har tænkt, "det her lyder faktisk ret spændende". Men dette er en anden historie.

onsdag den 15. maj 2013

Mit ansigt når min kode ikke virker.


Hvad? Når man har ca. 2 uger tilbage og ens hjerne er ved at dø, sker dette altså.

fredag den 29. marts 2013

Venner, indflydelse og fremtid (venner, selvtid eller universitet?)

En af mine ynglings forfattere hedder Dale Carnegie.
Han har skrevet en bog omkring hvordan man får venner indflydelse og fremtid.
Han går igennem forskellige historier igennem omkring hvad han har oplevet og hvad han har gjort ved det.

Jeg står hermed i den her situation at jeg må vælge i mellem mine venner, indflydelse eller fremtid.

Mine venner vil være sammen med mig, hvis ikke, mister jeg dem.
Jeg er nød til at have lidt selvtid. Ellers vil jeg ikke have nogen hobby, og ikke få det sjovt.
Min fremtid er mit universitet. Det bliver sværere at sværere at læse i dem, uden at blive forvirret. Det tager også tid at læse dem.

Hvad man skal gøre?
Prioitering er nøglen til succes. Man må multitaske, fx. læse i fagbogen på samme tid, som man er sammen med sine venner. Lave lektier på samme tid, som man spiller spil eller dyrker sin hobby.

lørdag den 23. marts 2013

At træne og læse på samme tid

Det er en speciel kunst at kunne multi-taske. Mange mænd påstår at de ikke kan gøre dette.
Eftersom jeg er nød til at læse mere end 30 sider hverdag, så er jeg også nød til at træne fysisk.
Jeg er meget glad for at mit kollegie har en træningsfacilitet, så jeg kan benytte mig af.
Om det virker ved jeg ikke. Jeg læser og prøver at forstå det som jeg altid gør. Uden held. Jeg træner værdfald, så intet er spildt.


En dag som en forvirrende studerende



Når man er en af de få studerende, som ikke kan forstå hvad vores forelæser prøver at fortælle, og at bøgerne ikke giver den store indblik, som man troede det ville, så står man i et problem, som man ikke er herre over. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

søndag den 16. oktober 2011

programmering som en "religion" del 2

Revideret 18/Jan/2011 kl. 23:17
Revideret 30/Juli/2011 kl. 01:15
Revideret 20/Marts/2013 kl. 23:12
Lavet af Hamun fra Software (2. semester) Aalborg universitet.
Email: commentatorbot (snæbela) gmail

Forord:
Dette er en slags manifest, også alligevel ikke. Dette er mit syn på hvordan verdenen opstod, mit syn på hvad meningen med livet, universet, og alt er. Dette er min teori om alting. Den basere på grundlaget for programmering netop det binære tal system.
Denne tekst/artikel/manifest er ingen religion som sådan, (og derfor er ordet også sat i gåseøjne).
Denne religion indeholder ingen konkret gud, og skal heller ikke ses som en person (derfor er ordet også sat i gåseøjne). Når jeg skriver "gud" i dette efterfølgende tekst, så referere jeg til den del af guden, som skabte verdenen. "Gud" kan også forstås som the big bang. Jeg skriver ikke om hvilken af disse 2 der er rigtig eller forkert. Uanset hvordan verdenen blev skabt, så er det min mening, at 1 og 0 skabte det, altså at 1 og 0 skabte the big bang eller/og gud afhængigt at hvad man tror på.

Dette tekst er ikke færdig og vil måske heller aldrig blive det. For som det er med programmer, mennesker og alt andet, så kan det altid forandre sig og gøres bedre.

I så fald du har noget du vil spørge om eller forvirringer, så skriv til mailen eller kommenter nedenunder.
Håber du vil læse den igennem, og håber du vil få en filosofisk oplevelse og fornyelse af dette.
God læsning.

"Opstandelsen":
Det hele startede med et 0. Dette 0 blev af naturen divideret med sig selv. Dette kan man ikke i følge matematikken, men dette giver en logisk mening.
Vi ved alle at hvis vi siger 2/2, så bliver dette 1, også selvom det var 3/3 osv.
Derved så burde 0/0 være 1. Dette er en af de store paradokser i matematikken, som naturen har brudt.
Pga. denne "paradoks" så bliver 1 skabt af 0.
Der var intet før 0.
Dette 1 blev  videreudviklet på, dette fortsatte med at blive 1 (og husk 0 er der stadigvæk). De skaber universet. De skabte alt. 1 er "tændt", og 0 er "sluk". Ved hjælp af disse 2 tal, så blev alt skabt.
Dette er begyndelsen af historien. Dette er teorien om alt.
Alt hvad vi tror på er skabt ud fra 1 og 0. "Guden" er selve 1 og 0. Det programmere af sig selv ved hjælp af naturensgang. Naturen har en naturlig fremgangsmåde, en næsten uendelig kode af algoritmer, som fortsætter i virkelig lang tid. Derfor så er 1 og 0 "gud".
Naturen er også bygget af koder, eller nærmere sagt, af algoritmer, som netop får 0 til at blive 1, i en 2 dimensionelt verden (også ifølge teorien om Linær algebra).
Hvad kom før 0? Det var intet før 0. 0 var det første element. Selv før tiden.
Hvordan kan naturen være bygget af algoritmer, når der kun var et 0 til at starte med?
Fordi 0 prøvede alle muligheder for at komme videre, dermed har 0 sin egen fri vilje... som så blev en del af naturen, og dermed har naturen også en fri vilje.
Fordi 0 brugte bruteforce metoden til at komme videre, den har gået igennem alle metoder, som så i sidste ende endte med dette. Dette betyder også at 0 ingen fri vilje har... og dermed har naturen heller ingen fri vilje.
Husk på vi kan ændre på naturens gang, vi kan bestemme om dette træ skal fældes eller ej. Vi kan bestemme hvordan

"Jorden og dets budskab":
Jorden er ikke sådan set speciel. Dette var mere en prøve for naturen til at kunne komme med et budskab.
Prøv at forestil dig at en webdesigner eller programmør, de vil lave en hjemmeside eller et spil, ved du hvad deres budskab er? Nej vel? Alle har forskellige budskaber når man laver en hjemmeside. Sådan er det også for naturen. Han/hun ville lave et budskab, men man behøver ikke at forstå den. I virkeligheden så kan du bestemme hvad budskabet skal være. For alles budskaber er rigtige, fordi det er en selv som skal fortolke budskabet. Naturens sande budskab er netop, at vi selv skal have vores egen tolkning af budskabet. Naturen havde nemlig lavet os alle forskellige og dermed forskellige meninger.

"Udviklingen":
1 og 0-naturen prøver at programmere og designe ting heletiden i et naturligt flow. Ligesom når man har lavet et produkt og man vil prøve at gøre den bedre og optimere det. 1 og 0 skaber ting, fx. orkaner (altså det der forårsager orkaner), mad (fra selv den mindste celle kode), for at derved forbedre den nuværende design og "system" (Jorden). Ligesom med mennesker så sker der nemlig uventede ting og dermed lykkedes det ikke, og man må derved prøve at debugge "systemet", for at finde fejlene, men som mennesker er så er intet fejlfrit, alt dette vil ske i et uendelig flow.

Vi mennesker er så komplekse, at vi skal måske følge I naturens fodspor. Vi prøver at skabe robotter, som er lige som komplekse som os. Dette betyder ikke at vi er guder endnu. Dette betyder at vi er 1 skridt tættere på at kunne designe det som naturen gjorde.
Når vi har lavet robotter, så kan det være at det ender med at vi mennesker koder et univers, ligesom naturen gjorde.

Faktisk så er naturen så god at den har gjort os til "kode mennesker", altså mennesker som kan kode videre. Hunkønnene kan programmere et barn. Barnet bliver udsat for forskellige parametre, fx. musik, lyd, sprog, osv. som får barnet til at blive programmeret til at elske det eller hade det.

"De onde":
Det kan ikke undgås at der findes onde mennesker. Dette er en fejl som alle programmører laver. De koder og koder, men tilsidst sker der en eller anden fejl i systemet. Dette fejl kan forårsage kaos og ødelæggelse, og nogle gange kan der være "bug" i systemet. Nogle retter disse fejl, mens andre gør det ikke. En ting er værdfald sikkert. Der vil altid være fejl i systemet. Det er også en del af eksperimentet alle laver. Når man eksperimentere, så vil der ske fejl.

"Det (u)kendte":
I programmeringens verden kan der opstå fænomener, som nogle programmører og almene mennesker ikke kan forklare. Dog så har alt en forklaring i programmeringsdeterminismen.
Fx. virusser, hackingforsøg, eller bare paradokser, som ingen kan forklare. Dette kan selvfølgelig heller ikke forklares. Men det skal heller ikke forklares. Nogle ting er blevet til for at ikke at forstås, opdages eller blive til.
Dog kan man godt lave forskellige teorier omkring hvad det er. Men det bliver aldrig opdaget, og ingen teori er bedre end andre.

----------
Hvis I vil bruge mit materiale, så vær venlig at linke til denne side eller/og krediter mig.
Denne side er lavet af Hamun fra Aalborg universitet.

fredag den 29. april 2011

Hvad er venskab? Hvad ville du gøre for sasuke?

Inspireret fra naruto shippuden episode 208.

Gaara spøger:
"What does it mean?"
"What can you do for sasuke?, Think hard about that"

Det simple svar er at lade ham gå.
Han var en ven dengang, men fordi I begge er forskellige veje at gå så er man nød til lade nogle ting gå.

Det ikke så simple svar.
Blive ved med at hjælpe ham.
Dette er et spørgsmål om hvor langt et venskab går.
I virkeligheden så ville et menneske ikke tage livet af sig selv for at redde et andet menneske (eller hvad?)

Der er ingen i den virkelige verden som ville gå så langt for at redde et venskab. Men når nu dette er en anime, så kan alt ske.

Naruto skal besejre sasuke i en kamp, en kamp som får sasuke til at falde til ro og forklare naruto hvad der er sket. Sasuke har heletiden holdt inde om "sin hemmelighed" uden at fortælle det til sine venner, rigtige venner.
Jeg er sikker på at hvis sasuke snakkede med naruto omkring Danzo, så burde de kunne finde en løsning.

Men igen, danzo var årsagen til at sasukes familie er død.

Altså:
"I den virkelige verden ville intet menneske ofre sig selv for at redde et andet menneske".
vs.
"I den virkelige verden ville den største venskab være når vennen ofre sig selv for sin ven."
- Mig selv.