The solution to the fail.

After countless of hours without sleep, I confronted my teacher about the problem at http://studenterfilosofi.blogspot.dk/2013/10/can-you-find-fail.html

You can see how I tried to complicate thing, even though it was much more simple.

    class DaCOverheadCounter
    {
       
        public static int OverheadCounter(int[] A, int L, int R)
        {
            int overHead = 0;
           
            //compare L==R????

           
            if (L < R)
            {
                //divide
                int mid = (int)Math.Floor((double)(R + L) / 2); //Remember R = A.lenght = 5 = the index. (this is zero based)

                overHead += OverheadCounter(A, L, mid); //Check left side first
               
                overHead += OverheadCounter(A, mid + 1, R); //Check right side
               
               
                //conquer
                overHead += Overhead(A, mid , mid + 1);
               
            }
         
            return overHead;
           
        }

        public static int Overhead(int[] A, int L, int R)
        {
            if (A[L] == A[R])
            {
                return 1;
            }
            return 0;
        }
    }

Can you find the fail?

The REAL Solution can be found in this post!:
http://studenterfilosofi.blogspot.com/2013/11/the-solution-to-fail.html


I tried to make a "find" overhead algorithm to find how many of the dublicates there are in an array.

For example there would be 3 overheads if there the array looked like this:
{1,2,3,4,6,6,6}


and here is the code:
public static void OverheadCounter(int[] A, int L, int R)
        {
            int overHead = 0;
         
            //compare L==R????

         
            if (L < R)
            {

                //divide
                int mid = (int)Math.Floor((double)(R + L) / 2); //Remember R = A.lenght = 5 = the index. (this is zero based)

                OverheadCounter(A, L, mid); //Check left side first
                OverheadCounter(A, mid + 1, R); //Check right side

                //conquer
                overHead = Overhead(A, L, R, overHead);
             
            }
            else if (L == R)
            {
                overHead += Overhead(A, L, R, overHead);
            }
            Console.WriteLine(overHead);
        }
        public static int Overhead(int[] A, int L, int R, int overhead)
        {
            if (A[L] == A[R])
            {
                overhead++;
                //Console.WriteLine(overhead);
            }
         
            return overhead;
        }
    }

Problemet med mig i forhold til de taksonomiske niveauer

Hvis man kender til de taksonomiske niveauer, så kan man ved hjælp af den, analysere og reflektere sig selv og se hvor man ligger henne.

Jeg har prøvet at reflektere den måde jeg arbejder og snakker på og har opdaget at jeg hele tiden snakker forkert, og volapyk. Jeg bruger ikke de rigtig termer, og jeg bliver misforstået og jeg misforstår ting.

Hvis jeg kigger "ind i mig selv" og reflektere, så kan jeg godt optage viden, f.eks. ved at huske hvilke emner der indgår i faget. Jeg kan også til dels danne mig en forståelse af hvad der sker, men har svært at se HVORFOR det sker.

Jeg kan til dels godt anvende den kendte viden, til opgaver, men har brug for hjælp til tider.

Det er ved analyse og syntese det begynder at være svært for mig.

Jeg kan for eksempel ikke analysere nye og mere komplekse problemer ved hjælp af de værktøjer og viden, som jeg har fået til egnet.

Det er så her jeg skal forbedre mig. Det er især termerne jeg skal forstå og anvende korrekt, inden jeg kan analysere og syntesere, omkring emnet.

Der til findes der forskellige læringsteorier, som jeg har beskrevet lidt i http://studenterfilosofi.blogspot.dk/2013/06/lringsteknikker-og-metalring.html

Hertil må jeg så finde ud af hvordan jeg kan forbedre mig.

Hvordan jeg gør dette, ja... det er så et godt spørgsmål. Essentielt, så er det den sproglige intelligens og logiske/matematiske intelligens jeg skal have forbedret mig i.

Så konklusionen er at jeg skal finde en læringsstil, som gør at jeg kan blive bedre til at forstå, og blive bedre til at anvende termerne, og snakke rigtigt. Hvordan jeg gør dette ved jeg dog ikke :/.

Det eneste tanke jeg kan komme på er at blive ved med at snakke omkring de emner med andre, altså fokusere på de sociologiske elementer. 

De forskellige beslutningsproblemer for forskellige turingmaskiner

Der findes et hel hav af turingmaskiner, CFG'ere, DFA'ere, NFA'ere osv. , som kan benyttes til reducering.
Her er dem, som jeg end til videre har set:
Regular_TM (Uafgørbart)
EQ_TM  (Uafgørbart)
E_TM  (Uafgørbart)
A_TM  (Uafgørbart)
HALT_TM (Uafgørbart)
A_LBA  (Afgørbart)
E_LBA  (Uafgørbart)
ALL_CFG  (Uafgørbart)
EQ_CFG (Afgørbart)
E_CFG (Afgørbart)
A_CFG (Afgørbart)
A_REX (Afgørbart)
A_NFA (Afgørbart)
A_DFA (Afgørbart)
EQ_DFA (Afgørbart)
PCP (Uafgørbart)

Citater som jeg filosofere over

Dette kommer til at blive en opslagstavle af de citater jeg kommer til at møde når jeg enten læser i en bog eller hører nogen sige og kommentere på det. Disse er mere kommentarer i blindhed, som vil virke tåbelige og dumme.

The colony can discover
food and exploit it very effectively as well as adapt to changing circumstances.
Similarly, companies can develop, manufacture, and distribute products where
the sum of the skills required is much more than any individual could master.

- Artificial intelligence - foundation of compunational agents by david L. Poole page 6.

Jeg tror ikke han har bekendt sig med RejseKort A/S eller PolSag i Danmark.

An unspecified feature is viewed as a kind of bug.

- Agile Software Testing in a Large-Scale Project by
David Talby and Arie Keren, Air Force, Israel Defense Forces
Orit Hazzan and Yael Dubinsky, Technion–Israel Institute of Technology

Filosofiske citater om software udvikling

"Modular
thinkers easily fall victim to the lure of
the "magic box" - buy this package and
things will get better"

OVERSTRUCTURED MANAGEMENT OF SOFTWARE ENGINEERING
copyright, 1982, Gerald M. Weinberg
Weinberg and Weinberg

"Finding a good annealing
schedule is an art."

- Artificial Intelligence - Foundations Of Computational Agents - David L. Poole page 138

Så starter det igen.

Så starter vi igen på uni og vi har hermed fået de forskellige fag/kurser at vide.

En spøjs ting, som der skete var at en af vores forelæsere var til konference, omkring typer af resourcer i Pi-caluli. Noget jeg værdfald ikke har lært noget om.

Han har selv lavet en introduktion til kurset her:


De første per forelæsninger er, som såkaldte "pen-casts", og jeg har faktisk være rigtig lykkelig over at man endelig kan få noget undervisning på videoform. Nu ser vi dog hvordan dette kommer til at fungere.

Bøgerne er blevet billige og genbruglige. Så der kan vi lige spare nogle tusinde kroner.

Jeg vil lave en video snart omkring de forskellige fag, bøger, projekter osv.

Project euler problem #2: An interesting alternative "solution"

I have stepped across the site called project euler. An nifty site for using your skills as a programmer to solve different problems including doing an algorithm.

In my time being an Software engineering student in the 4. semester. I have learned that you should always try to seperate your problem into smaller subproblems, and find the solution to them.

I tried that, and here was the result:

//find the multiples of 3
        private static int MultipleOfThree()
        {
            int result = 0;
            for (int i = 0; i < 1000; i++)
            {
                if (i % 3 == 0)
                {
                    result = result + i;
                }
            }
            return result;
        }
        //find the multiples of 5
        private static int MultipleOfFive()
        {
            int result = 0;
            for (int i = 0; i < 1000; i++)
            {
                if (i % 5 == 0)
                {
                    result = result + i;
                }
            }
            return result;
        }

The problem here is that if you add those two numbers, it does not give the correct result.

I then tried to do the same thing but put those two subproblems into one:

        //the real method of doing the calculation
        private static int MultipleOfFiveThree()
        {
            int result = 0;
            for (int i = 0; i < 1000; i++)
            {
                if (i % 3 == 0 || i % 5 == 0)
                {
                    result = result + i;
                }
            }
            return result;
        }

 This produces the correct result.

Why is that so? Why is it that when I divide the program into two seperate ways it does not give the correct result?

Læringsteknikker og metalæring

Nedenstående indlæg er ikke helt færdig, der kan forekomme grammatiske og/eller formulerings fejl.

Ok, jeg vil lave den her kort som muligt fordi dette er et problem, som kræver at man kan kende teknikkerne for indlæring og kognitive evner.

Formålet med dette er at hjælpe jer (og mig selv) til at udnytte de stærke sider af jeres læringsvaner og metakognition. På den måde ved I hvad I skal gøre for at studere bedre og forstå noget rigtigt, på den mest optimale måde.

Jeg sidder i en ekstrem uheldig situation. Siden folkeskolen har jeg haft 2 problemer når det kommer til eksamen.

1. Jeg kan ikke lave en ordenlig syntese.
2. Mine sproglige intelligenter er også dårlige.

Jeg er kommet i en situation, hvor jeg får 02 for at ikke at kunne bruge de rigtige termer og jeg snakker ekstrem meget "volapyk", når man "bare" kan bruge termerne rigtigt.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal løse dem.
Jeg har tænkt, at man måske bliver nødsaget til at snakke med andre omkring emnet. Jeg er nød til at bruge de forskellige terminologier inden for faget, for at kunne benytte dem rigtigt til eksamen.

Ellers ved jeg det ikke.

Håber det gav mening.

De nedenstående teknikker, som man burde have lært på de gymnasialle uddannelser.

Det ene er teorien om de kognitive evner.
Det andet er teorien om indlæring (læringsstile).

Til det vil jeg starte med at analysere mine kognitive evner. Derved vil jeg kunne få mig et overblik over hvilke mangler jeg har.

Sektion 1: Gardners intelligenser

Lad os tage udgangspunkt i gardners intelligenser.

De vigtigste punkter inden for eksamen er følgende intelligenser.
Sproglig/verbal intelligens
Kropslig/kinæstetisk intelligens
Logisk/matematisk intelligens

Disse 3 intelligenser vil medføre at man kan formulere sig rigtigt og komme med løsninger til problemer og delproblemer. Den kropslige intelligens bruges kun til at vise entasuiasme, og vise interesse.

Sektion 2: Blooms taksonomi:

http://omvendtundervisning.files.wordpress.com/2013/03/blooms-taxonomi.jpg

http://rhachmann.files.wordpress.com/2012/05/bloom1.jpg

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=149

http://so.systime.dk/index.php?id=121
http://www.emu.dk/gym/elever/opgaver/taksonomiskeniveauer.html

Når man bliver vurderet til eksamen, bliver man tjekket igennem ved hjælp af blooms taksonomi. Den bruges til at vise hvor højt et trin din "traksonomiske viden" er. Jo højere trin jo bedre.

Hvis vi kigger på blooms taksonomi, så består den af nogle trin.
Det er vigtigt at kunne alle ting. Men man starter fra bunden og arbejder sig opad. Som regel siges det at på folkeskole nieavu skal man kunne de 2 første trin.
På de gymnasialle uddannelser skal man kunne de 4 næste trin. Og på universitetet skal man kunne alle 6 trin.

Det er vigtigt at forstå hvad de forskellige trin de indebærer. For jo højere et trin du kan jo højere karakter får du.

Til dette kan man også komme ind på Biggs kompetencetaksonomi:
http://so.systime.dk/?id=c216

Sektion 3: Indlæringsstile og hjælp til de taksonomiske trin.
http://intelligenser.emu.dk/temami/laeringsstile/index.html
http://www.emu.dk/gym/tvaers/studiekp/elever/studiemetode/Laeringsvanermetakognition.html

Nu er det vigtigt at "slå ørene ud", som man siger.
Det er vigtigt at forstå at DU er nød til at se hvilke ting der gør at du lærer bedst. Der findes der forskellige indlæringsstile, som definiere det for dig.

Den første er kolbs læringscirkel:

http://www.ventures.dk/studieteknik/Laeringsstil/illustrationer/de4stile.gif

Det er vigtigt at arbejde med ALLE områder i et projekt. Selvfølgelig er man bedre til nogle ting end andre. Derfor er det en god ting at sætte sig i grupper.
Den skal bruges til at se på hvordan du lærer ny viden.

Den anden er Dunn's læringsstil:
http://intelligenser.emu.dk/temami/laeringsstile/vigtigefaktorer.html

http://intelligenser.emu.dk/billeder/laeringsstilsplakat.jpg

Det går ud på at finde den rigtige kombination af faktorer, hvor man har det mest behagligt at lære på.
På den måde kan man bruge det til at læse på nyt materiale og terminologier.

Den tredje er... uhm... der er ikke flere?

Sektion 4: "Det magiske trick".
Alt dette virker meget avanceret. Måske endda forvirrende for jer!
Frygt ikke. Faktisk vil jeres underbevidsthed hjælpe jer med dette!
Fortæl mig, hvilke ting på Dunn's læringsstil kan I lide?
Ok, prøv så at brug tiden på at fokusere på dette læringsstil og find noget du vil lære om. (F.eks ved at forstå et fag).
Derefter gå igennem bloomstaksonomi for at se hvilket trin du ligger på.

Dette vil måske blive udviddet afhængigt af at jeg glemmer noget.
Jeg vil også lave en video omkring dette, men i mellemtiden kan I se den her informative video serie omkring hvordan folk de lærer:

http://www.youtube.com/watch?v=iMZA80XpP6Y

Fejl og mangler til PSS eksamen

Ja... jeg fik 7 til PSS eksamen. Hvilket er fin nok, de pointede nogle ting, som jeg vil tage til mig. Jeg havde omkring filsystemer. Der snakkede jeg om Inodes og hvad de gjorde. Jeg snakkede om hvordan mappe heirakiet fungerede. Jeg fejlede ved at snakke omkring hvad inode egentlig pegede til (som så er filer). 1. Jeg rodede mig ud i noget, som jeg havde svært at forklare. 2. Jeg faldte i "sorte huller" og andre gange sprang jeg forskellige ting over. 3. Jeg snakkede også for meget omkring volumes, swaps og partitioner i linux og windows. Som en ekstra ting vil jeg minde mig selv om at en "file handler" fra fil objektet er "bare" en int, et tal, som fås fra open (og ikke f_open, da man får pointeren til filen i stedet for). Tallet kan så pege på en write operation.

Nogle PSS (principper i samtidighed og parallelitet for operative systemer) forvirringer og tanker

Disse nedenstående ting skete da jeg ville læse igennem til PSS kurset.
  Hvordan er det at file handleren pointer (eller peger) på den rigtige device driver fra fil objektet?
  Når man skal reactivate (enable) interrupts i fetch-loop instructions så kan man bruge bitmasking? (IRET)
  clock algorithm lige så god som LRU
  Forståede ting: brugbare ting med prioitised interrupts. Hvis nu der er flere interrupts så behøves ikke alle blive kaldt via ISR. Dette betyder at den højere prioitet kan få adgang.
  OS'en sørger for at der er ingen andre tråde som har adgang til memory rangen... "datum" = data på entels form.
  I/O manager omkring dataflow: sorting kan være en langsom operation eller unødig f.eks efter en merging af data: http://msdn.microsoft.com/en-us/library/ms141031.aspx
  Omkring device drivers of split-implementation: Top-Half: This is the critical section. The interrupt is disabled when this is executed. Bottom-Half: This is the less critical section. The interrupt is enable when this is executed. http://linuxforthenew.blogspot.dk/2011/07/top-bottom-halfs-in-linux-isr.html
  copy pastes: In computer software, an application binary interface (ABI) describes the low-level interface between a computer program and the operating system or another program.
  ABIs cover details such as:
  the sizes, layout, and alignment of data types the calling convention, which controls how functions' arguments are passed and return values retrieved; for example, whether all parameters are passed on the stack or some are passed in registers, which registers are used for which function parameters, and whether the first function parameter passed on the stack is pushed first or last onto the stack how an application should make system calls to the operating system and, if the ABI specifies direct system calls rather than procedure calls to system call stubs, the system call numbers and in the case of a complete operating system ABI, the binary format of object files, program libraries and so on.
  polling kan bruges sammen med busy waiting: Polling, or polled operation, in computer science, refers to actively sampling the status of an external device by a client program as a synchronous activity. Polling is most often used in terms of input/output (I/O), and is also referred to as polled I/O or software-driven I/O.
  CPU affinity Processor affinity or CPU pinning enables the binding and un-binding of a process or thread to a physical CPU or a range of CPUs, so that the process or thread in question will run only on the CPU or range of CPUs in question, rather than being able to run on any CPU.
 
 
 
 
 
 
  Processes and Threads: thread execution, multi-threading, atomicity, race conditions, mutual exclusion (algorithms, hardwar support), busy waiting vs. blocking Synchronisation and deadlock: mutual exclusion, semaphores, mutexes, monitors, relative time, synchronisation, Co man's conditions, deadlock prevention strategies Deadlock and deadlock handling: deadlock, Co man's conditions, deadlock prevention strategies, livelock, priority inversion PSS2013 (Lecture 12) \The Rest" 15 MAY 2013 3 / 3 Eksamensemner POSIX threads (pthreads) Files and lesystems: basic concepts, name space organisation, meta-data, inodes, hard links, symbolic links, disk block allocation Memory Management: virtual memory, address translation, paging, shared memory, page tables Memory Management: page replacement algorithms and frame allocation I/O, system calls, device drivers: I/O types, system calls (implementation and concepts), device driver (implementation, interfaces, concepts), I/O manager, I/O scheduling, interrupts,

Hvordan man får venner... rigtige venner

En person postede at han ville ønske at han havde venner... dette var svaret:

Og vær venlig at se den her video:

HOW TO THROW A BACHELOR PARTY. from gnarly bay productions, Inc. on Vimeo.

Husk labels / cite og en standard måde at skrive det på.... de redder tid

I dette semester blev der ikke snakket om at sætte labels og bibtex på.

Dette forvoldte forvirringer over ting refererede til hvad.

Derfor husk nu at snak omkring hvordan labels skal blive sat og hvordan bibtex keys skal blive skrevet.

På den måde så har man en chance for at finde ud af hvad der er hvad.

Uanset om man skriver

\label{section:Syntaks}

eller

\label{sektion:Syntax}

eller

\label{sektion:Syntaks}

eller

\label{sec:syntaks}

eller bare \label{syntaks}

På samme måde skal man også gøre i dette for bibtex. Alle har personlige præferencer, men husk nu på at være enige om det FRA STARTEN AF PROJEKTET!!!

"Den gyldne middelvej" i en studenter rapport

Dem som følger Buddismen, bestræber efter at være i "den gyldne middelvej".
På samme måde forventes det også det er i en studenter rapport.
Når man skriver omkring et emne, så skal det ikke være for kort og præcist, eller være for lang og kompliceret.
Emnet skal beskrives således at det er fyldest gørende. Det vil sige at læseren skal kunne danne sig en forståelse af hvad emnet handler om, uden at læse en roman.

Stol på at du kan finde noget som er forkert i rapporten

Uanset hvad, så vil der altid være nogle fejl i rapporten, som kun DU kan opdage...
Gør dig selv den tjeneste, og snak med gruppen, om at ALLE læser i rapporten igennem og kommer med rettelser, som I sammenligner på et eller andet tidspunkt.

Jeg har f.eks. lagt mærke til at der opstod nogle fejl, (selvfølgelig EFTER vi havde afleveret udkastet til vejlederen), i rapporten. Det var nogle linjer numre i koden ikke passede overens med det kode eksempel, som blev henvist til.

Altså der stod f.eks

"På linje 13 startes et nyt scope for while-loop’en som..."

Dette var faktisk løgn og at det opstod først 7 linjer før.

Hvorfor jeg startede på Datalogi på AAU

Dette er en respons til Hans Hüttel's blog indlæg om hvorfor han tror at studerende tager Datalogi uddannelsen. http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2013/05/23/det-er-ogsa-dit-program/

Jeg fik selv interessen for "computer" spil siden Pokémon udkom i 1995 ca.
Dog det, som fik mig til at gå hen i mod Datalogi (og Software) var at jeg gerne ville have noget udfordring. Jeg synes folkeskolen og HTX var nem, selvom jeg ikke fik top karakter. Det der dog var spændende for mig fra Kom/It faget på HTX. Der lærte vi en hel masse om de ting man lærer I DEB (Design af Interaktive Systemer og Brugergrænseflader). Det var nok det der fik mig til at blive interesseret i det.

Jeg startede med at "programmere" HTML, hvilket var noget af det sværeste jeg nogensinde havde udsat mig for. Jeg kunne godt strukturen og læse HTML kode, men jeg havde det svært ved at skrive det.
Om dette var designernes skyld eller min egen ved jeg ikke, men jeg brugte alt for meget tid på at lære noget ligegyldigt. Jeg skulle hellere have brugt tid på at lære hvordan systemer og programmer virker. Det var dét, som interesserede mig. At lære om computerens opbygning.

Faktisk går jeg ikke efter at få et job, fordi jeg er ikke den bedste til fysisk faglig arbejde. Dog kan jeg godt lide at have "tingene mellem hænderne", underligt nok. Dette er nok pga. den obligatoriske eksamen, hvor man føler sig forpligtet til at lære noget.

Jeg tror at folk lærer bedst hvis der ingen "rammer" er. Selvfølgelig er dette noget sludder for nogle, men alle de ting jeg har lært end til videre er faktisk mest fordi jeg har brugt tid der hjemme hvor jeg har tænkt, "det her lyder faktisk ret spændende". Men dette er en anden historie.

Standardiseringer er noget dumt pladder, sludder og vrøvl

Lige inden jeg skriver så se venligst den her video, som er lavet af en tidligere universitets studerende ingen for datalogi, som hedder Jimmy Ruska: http://www.jimmyr.com/
http://www.youtube.com/watch?v=_Mes5Bqu1tA


Der er så mange standardiserede udtryk og mange af dem giver ingen mening at kalde dem det.
Fx. i programmeringsdeterminismen, (<- allerede der lyder det dumt), så er der noget der hedder, "formelle parametre" og "aktuelle parametre".

Kan I regne ud hvad de betyder på forhånd uden at søge på google eller spørge andre?
Det lyder åbenbart noget svært, men det er det slet ikke.
Professorer og lektorer, som definere de forskellige abstrakte standardiserede ord, misbruger dem til at forvirre de studerende, når man kunne forklare de forskellige definitioner og teorier meget bedre med andre udtryk.

Fx. så kunne "formelle parametre" og "aktuelle parametre" bare hedde:
Deklarations parametre og Kalds parametre.

Der bliver deklareret en funktion og dertil er der parametre.
Der bliver kaldt på en funktion og dertil er der parametre.

Så, forstod i noget som helst hvad jeg skrev? Så forstår I også hvordan jeg har det når professorer bruger forskellige ordforråd, som slet ikke giver mening.

Mit ansigt når min kode ikke virker.

Hvad? Når man har ca. 2 uger tilbage og ens hjerne er ved at dø, sker dette altså.

Hvorfor LaTeX er både svært og let på samme tid

I alle disse år hvor LaTeX har været domineret af erfarne projekt brugere, så vil jeg mene at denne kommentar siger meget godt omkring hvad min holdning er omkring sproget.

"Hvert semester mødes en flok studerende ude i en skov..."

Vores forelæser/lærer kommer med mange af sine erfaringer omkring de fejlslagne studerendes grunde til at fejle.

En god måde hvor på han forklarer det ovenstående på er at han kommer med historien omkring nogle studerende, som mødes ude i en skov og aftaler forkerte ting, som resultere i dumpekarakter.

Det geniale i denne metode er at han også kommer med navne fx. "falske venner", og "dødsklubber" osv.
Dette viser hvilke ting man ikke må gøre til eksamen.

I virkeligheden så siger forelæseren også implicit at disse studerende misforstår hvad forelæseren siger og fortæller, hvilket også er rigtig nok.

Når en forelæser, lærer os forskellige ting, så kan det forstås på mange måder, og måske have forskellige faldgrupper. Det viser bare hvor vigtigt det er at spørge hvis man misforstår noget.

Dette udtryk kalder han for "Gyser", fordi at man skal gyse over hvorfor studerende gør sådan nogle ting.

De indlæg, som kommer til at indeholde gysere, som jeg får igennem denne uddannelse, vil jeg kommentere og komme med mine forvirrede tanker omkring hvordan jeg forstår dem..

Venner, indflydelse og fremtid (venner, selvtid eller universitet?)

En af mine ynglings forfattere hedder Dale Carnegie.
Han har skrevet en bog omkring hvordan man får venner indflydelse og fremtid.
Han går igennem forskellige historier igennem omkring hvad han har oplevet og hvad han har gjort ved det.

Jeg står hermed i den her situation at jeg må vælge i mellem mine venner, indflydelse eller fremtid.

Mine venner vil være sammen med mig, hvis ikke, mister jeg dem.
Jeg er nød til at have lidt selvtid. Ellers vil jeg ikke have nogen hobby, og ikke få det sjovt.
Min fremtid er mit universitet. Det bliver sværere at sværere at læse i dem, uden at blive forvirret. Det tager også tid at læse dem.

Hvad man skal gøre?
Prioitering er nøglen til succes. Man må multitaske, fx. læse i fagbogen på samme tid, som man er sammen med sine venner. Lave lektier på samme tid, som man spiller spil eller dyrker sin hobby.

At træne og læse på samme tid

Det er en speciel kunst at kunne multi-taske. Mange mænd påstår at de ikke kan gøre dette.
Eftersom jeg er nød til at læse mere end 30 sider hverdag, så er jeg også nød til at træne fysisk.
Jeg er meget glad for at mit kollegie har en træningsfacilitet, så jeg kan benytte mig af.
Om det virker ved jeg ikke. Jeg læser og prøver at forstå det som jeg altid gør. Uden held. Jeg træner værdfald, så intet er spildt.

En dag som en forvirrende studerende

Når man er en af de få studerende, som ikke kan forstå hvad vores forelæser prøver at fortælle, og at bøgerne ikke giver den store indblik, som man troede det ville, så står man i et problem, som man ikke er herre over. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.